Unge stemmer mindre, når politikerne ikke ligner dem selv

Da der var kommunalvalg i 2017 var det kun lidt over halvdelen af de unge mellem 22 og 29 år, der stemte, viste en undersøgelse fra Københavns Universitet.

Når mange unge bliver hjemme på valgdagen, skyldes det blandt andet, at de unge har uhyre svært ved at spejle sig i politikerne - både dem i kommunerne og i Folketinget. Det vurderer erhvervsforsker Søren Schultz Hansen, som er ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS) og forsker i unges deltagelse i demokratiet.

- De unge oplever manglende relevans og identifikation. Manglende handling er også en stor del af det, for mange unge bliver frustreret over, at politikerne ikke holder, hvad de lover især på miljøområdet, siger han.

Unge førstegangsvælgere stemmer dog langt mere end gruppen mellem 22 og 29 år. Ser man alene på de 18-årige var valgdeltagelsen helt oppe på 75 procent ved det seneste kommunal- og regionsrådsvalg. 

- De 18-årige kommer ind i demokratiet med en vis naiv tro på, at demokratiet er fantastisk, men hvis de så oplever, at deres stemmer ikke gør en forskel, så vender de sig væk fra demokratiet, forklarer Søren Schultz Hansen.

Langt mellem håndværkerne  

Undersøgelser peger på, at særligt unge, der tager en erhvervsuddannelse, undlader at stemme. Ved det seneste folketingsvalg var det kun knap fire ud af ti stemmeberettigede erhvervsskoleelever, som ville stemme, ifølge tal fra Dansk Ungdoms Fællesråd.

I Søren Schultz Hansens forskning har han ikke haft specifikt fokus på erhvervsskoleelever. Med det forbehold taget i betragtning har han alligevel et bud på, hvorfor især unge murersvende og frisørelever stemmer mindre end deres jævnaldrende.

- Den manglende identifikation er nok ekstra udtalt blandt erhvervsskoleeleverne, for der ikke er ret mange håndværkere i politik. Hvis du kigger på regeringens ministre, er der udover Mattias Tesfaye, ikke en eneste faglært. Langt de fleste er djøfere, siger han.

Og det er ifølge ham et stort demokratisk problem, når der er nogle grupper, der er markant dårligere repræsenteret, både hvad angår stemmetal og blandt de opstillede.